Breadcrumbs

Hjem Sambapigens Sidste Dans
Sambapigens sidste dans PDF Print E-mail
Written by JER   
Monday, 28 March 2011 23:00

Sambapigens Sidste Dans

Denis Lewinsky

Sambapigens sidste dans

ISBN 978-87-92122-08-7.

Pris ca. 175,- kr. (inkl. moms)

Bogen

Jack Lublo er tidligere finansmand i London og økonomisk uafhængig. Efter nogle tragiske begivenheder i hans liv, hvor han blandt andet mister en af sine venner, forsøger han at finde den indre ro som vejarbejder i Danmark. Det er ikke lønnen, der trækker, men det stærke kammeratskab, ansvarsfrihed og en arbejdsdag, der slutter tidligt.

En dag finder Jack liget af en smuk, nøgen kvinde i en graverende i Gothersgade i det indre København. Kvinden viser sig at stamme fra Rio de Janeiro, men da der ingen spor er efter hendes ophold i Danmark, og da hun højst sandsynligt er fra en lokal favela, ser politiet sig nødsaget til at opgive efterforskningen.

Men Jack kan ikke få den smukke, mørke pige ud af sine tanker. Sammen med kriminalkommissær Thomsen, der i sin tid efterforskede sagen, advokatvennen Mark og dennes veninde Jeanette, indleder Jack sin egen efterforskning, og her kommer hans indgående kendskab til de finansielle markeder ham til stor hjælp.

Det lykkes Jack at finde sammenhæng i sagen. Under hans søgen efter at opklare mysteriet om kvindens død, kommer han vidt omkring. Rio De Janeiro, det nordlige Brasilien og London bliver centrale scener for historiens begivenheder

Hvad siger Denis Lewinsky om romanen

”Sambapigens sidste dans” er min første kriminalroman. Jeg begyndte på bogen for snart femten år siden og nu er den endelig klar. En fantastisk fornemmelse at se den virkeliggjort og færdig. Historien har været den samme i alle årene, men vinklen og personerne har ændret sig, og der er hen ad vejen blevet ”lagt flere lag på”. I lange perioder lå den bare hengemt i reolen og skreg på at blive skrevet færdig. Fra tid til anden tog jeg den frem og arbejdede med den, men den endte altid tilbage i reolen.

Jeg har flere gange undervejs ment, at bogen var klar til udgivelse og har fremsendt den til gennemlæsning hos forskellige forlag. Hver gang fik jeg den tilbage i hovedet. De store forlag er åbentbart alle enige om, at de ikke behøver at ulejlige sig med at give forfattere eller forfatterspirer en reel forklaring på en afvisning. Til en middag hos min kusine for et års tid siden, mødte jeg Søren - min forelægger. Han læste bogen igennem og mente, at jeg havde en god historie. Han mente dog, at der stadigvæk lå en del arbejde foran mig, før bogen var i hus. Derfor mødtes vi regelmæssigt. Jeg har således gennem det sidste års tid fået skrevet mig gennem historien igen. Fået lukket nogle huller, beskrevet mine karakterer dybere og mere præcist. Jeg har også i processen fundet ud af, at man kan blive ved og ved med at ændre og forfine tingene. På et tidspunkt er man dog nødt til at slå en streg i sandet og flytte sig til næste niveau.

Jeg er selv ganske godt tilfreds med historien, plottet og mine karakterer. Jeg håber, at du som læser også finder bogen spændende, lærerig og interessant.

Last Updated on Friday, 09 September 2011 13:44
 


Powered by Joomla! . Designed by: joomla templates  Valid XHTML and CSS .