Læs et uddrag af Sambapigens Sidste Dans

Det havde altid undret Jack, hvorfor vejarbejde i København altid skulle laves om vinteren. Af alle tidspunkter på året så valgte kommunen at grave halvdelen af byen op, når det var allerkoldest. Men vejarbejderen var ligeglad, han nåede det samme antal bajere, hvad enten det var minus 5° eller plus 25°. Det eneste, der blev udskiftet, var undskyldningen. Vejarbejdet i Gothersgade havde stået på i fjorten dage, og det havde taget relativ kort tid at få gravet den 1 km lange og cirka 1,5 meter dybe graverende for at få blotlagt undergrundens spindelvæv af rør og ledninger.

Det var en frostklar morgen, hvor en kølig vind fra nord blæste ind over København. Temperaturen var lige under frysepunktet, men det føltes meget koldere. Klokken var syv om morgenen, og solens første stråler var begyndt at kigge frem. Det var, mens de ventede på ham, der skulle komme med jorden til at dække hullet til, at Jack så, at der var noget, der ikke helt var, som det skulle være. Det, der fangede Jacks opmærksomhed, var de røde negle, der stak op af jorden. Jack havde, sammen med Peter som var en af hans arbejdskollegaer, fjernet de store træplader, så lastbilens lad kunne hælde sandet ned over naturgasledningerne. Peter så ingenting – ikke fordi han var blind, selvom han var meget nærsynet, snarere fordi det næsten var jul, og Peter var optaget af dagens første juleøl.

Da Jack så de røde negle, kastede han sig ned i graverenden for at sikre sig, at han så rigtigt. Hans hånd dykkede forsigtigt ned i sandet, hvor han stødte på resten af armen. Han tog forsig-tigt i armen og trak langsomt i den for at se, om der fulgte en krop med. Det gjorde der. Hun kunne ikke have ligget der i mange timer, tænkte Jack. Hun var godt nok kold men ikke frossen.

"Peter," råbte Jack med en styrke, der fik Peter til at tabe ølflasken af bare forskrækkelse. "Få fat i Svendsen og sig, at han skal ringe til strømerne og få fat i en ambulance." Peter løb straks af sted mod skurvognen for at få fat i Svendsen.

Jack stod i sine egne tanker og beundrede kvinden, der lå foran ham. Hun var noget af det smukkeste, han nogensinde havde set. Selvom hun så lidt dybfrossen ud, så kunne han ikke undgå at bemærke hendes smukke former og lysebrune hud. Hun havde en tatovering på højre ankel. Det var en kæde med en lille blomst på. Blomsten var rød og grøn. Han spekulerede over, hvilken idiot der ville myrde en sådan kvinde, da han registrerede, at nogen råbte på ham med en høj og skinger stemme.

Når man står nede i en graverende og kigger op, så ser alting meget anderledes ud. Jack kiggede op og så en skikkelse iklædt sort lædertøj fra top til tå ved siden af en kæmpe BMW-motor-cykel. Hun var den type politibetjent, Jack havde lidt svært ved at tage alvorligt. For det første fordi hun talte med jysk accent, og for det andet fordi hun så lidt for godt ud i lædertøj.

"Var det dig, der fandt hende?" spurgte hun med en klingen-de jysk accent.

Til det kunne Jack ikke andet end at nikke bekræftende, mens han trak en anelse på smilebåndet. Jack kunne se, at hun var færdselsbetjent, og de havde normalt intet med mord at gøre. Hun må have hørt over radioen, at der var fundet en død kvinde og var kørt herhen. Det varede ikke lang tid, før end hele gaden var fyldt med alle mulige typer politifolk. Alle vejarbejderne var blevet bedt om at blive på stedet og vente med at gå hjem, til de var blevet afhørt. De sad alle samlet i den blå skurvogn, da kriminalpolitiet ankom. Den var placeret i starten af Linnésgade og fungerede normalt som frokostkantine.

Sambapigens sidste dans

Denis Lewinsky

ISBN 978-87-92122-08-7.

Pris ca. 175,- kr. (inkl. moms)