Læs et uddrag af designsproget Læs et uddrag af designsproget .

Design er et generisk udtryk

Design er at skabe nyt og tolke bestående. En evig jagt på nyheder og nye udtryk, der - når man ser i det store perspektiv - ikke varierer så meget, men er generisk. For det nye skal spejle sig i det bestående for at blive forstået. Tænk på jeans. Hvor mange fabrikanter eksisterer der? Som hvert år ændrer og nyfortolker blue jeans. Det gør de i en meget snæver kontekst, for at vi skal forstå den generiske idé med jeans. Betingelsen er blåt bomuldsstof (de Nimes eller denim), gule stikninger, nitter og slitage visse steder. Hvert mærke sit design og sin aflæselighed omkring det.

Hvad er et designsprog?

Vi bruger vort sprog andetsteds. Naturligt nok har vi vores tale, krop og skriftsprog. Vi er ikke alle retorikere eller litterater, men vi forstår at udtrykke os gennem vores fælles sprogramme. Også når vi er udenlands og tilsyneladende uden sprog. ”Una pizza, per favore...” talesproget er stærkt begrænset, men ved at pege og gebærde os, går vi et trin ned og bliver forståelige igen.

Vi har også vores sprog til at afkode kulturen. Det er det jeg kalder for designsproget. Et sprog som taler til vores følelser og intellekt, som vi aflæser med stor præcision, og som alle mennesker i mere eller mindre grad forstår at udtrykke os gennem. Her har vi opøvet en stærk muskel for at se og afkode kulturelle spor.

Designsproget er for mig en sammentrækning af ordene ”formsprog” og ”billedsprog”. Formsprog som nok er lidt gammelt og betyder at skabe en række former, der er til at forstå og formidle. Billedsprog derimod kan forstås skriftligt som at fortælle i billeder frem for abstraktioner eller som journalisterne siger: den gode historie skal skrives med billeder: ”Show it, don’t tell it.”

Designsproget er vort kultursprog, en erstatning af det natursprog vi før hen beherskede for at afkode naturen for dens farer og dens lækkerier.

Designsproget er et sprog på linje med tale/kropssproget og det skriftlige sprog - et visuelt sprog. Sammensat af former der giver beskueren en fortælling om formål og status. Designsproget er også en karikatur, en form vi alle forstår, som varieres lidt og dermed får sin generiske karakter, ligesom forskellige bogstaver stadig skal kunne genkendes for at aflæses for deres betydning.

Problemet med ”designbegrebet”

Jeg har i en årrække undervist på designskoler. Her kan der være en tendens tunnelsyn på forskellige fagområder. De kan være svært ved at se sammenhængen mellem produktområderne (jeg vil ikke kalde det for fagområder med tilknyttet håndværk). Denne mur kender jeg selv til. Jeg har forsøgt omgå den for at forstå lidt fjernere områder end mit eget, som er industriel design. Det er derfor mit håb at komme nærmere en definition af det løsere ”designbegreb” ved at skrive om designsproget.

Det er som om, designbegrebet falder mellem to yderpoler, der har svært ved at enes. Der er ”life styles” med indretning og tøj, der uafladeligt skifter med nyheder hele tiden. Her gemmer hverdagens designbegreb sig i myriader af alt lige fra livsstilsmagasiner til isenkræmmerens designtilbud. Over for dette står konsulenterne og skolernes designbegreb. Her udfordres design hele tiden af nye futuristiske ord, som design skal indeholde. Nye paradisiske markeder der kan malkes for konsulenttimer, hvis man kan patentanmelde et nyt lukrativt designbegreb.

Endelig er der den klassiske kunstindustridefinition af begrebet design. Her er det knyttet til en frembringer. En kunstner der kan beskrives med et levnedsforløb, med værker. Hvor man gennem en kronologisk gennemgang kan se en person som modnes gennem sine udtryk. Lidt svært i en globaliseret verden. Men virkeligheden for dansk designs guldalder for 50 år siden. Kunstindustrien har dog langt hen ad vejen ret i deres definition af designbegrebet, og lader kunstneren komme til udtryk med sin personlige streg. For det gælder i talesproget eller skriftsproget, at hvis man ikke mærker personen bag, er det blot ligegyldigt. Man skal have et designsprog for at tale. Det handler om at vise sin personlighed, at have identiteten synlig som menneske, men også som firma med en produktportefølje.

For det handler om at arbejde med historier. At bruge sproget til at fortælle en historie som bevæger modtageren. Mange gange kan man sige, at designsproget taler med en forførers tunge. Men ofte, når det lykkes rigtig godt, er vi forbi forførelsen og endt med en kærlig historie, som man kan vende tilbage til igen og igen, uden at trættes. Vi har et designikon.

Dette er en bog, der gerne vil lære fra sig. Den handler om design, rettet mod overblikket over begreber og metoder, der anvendes indenfor det bredt favnende fag: design. Jeg har indsamlet og udviklet indholdet som designlærer gennem en hel del år.Mig bekendt er der ikke udgivet en bog, der forsøger at skabe dette overblik, hverken på udenlandsk og slet ikke på dansk. Enten er de bøger, der kommer nær, en kunsthistorisk gennemgang af design med værkshøjde for øje, eller også er det selvpromoverende guruer, der forsøger at missionere for deres egen designmetode og bagvedliggende konsulentbureau. Det er også en historiebog. Jeg fortæller gennem cases, hvorledes design skabes og er blevet skabt.

Det er en håndbog/lærebog. Jeg vil fortælle, at vi alle er designere. Vi har en æstetisk og formsprogsmæssig handlingsakt, især nu i den digitale tidsalder. På den måde håber jeg, at jeg ikke blot taler til en flig af en målgruppe, men til mange, især unge, der vil have øjnene åbnet for, hvad design er. Det gælder, hvad enten de går på en designskole, en handelsskole eller i gymnasiet. Men ligeså gerne de lidt ældre, der i deres kreative og digitale anden og tredje alder, vil vide, hvad design er. Det er altså også en bogladebog, en midt imellem bog. Ikke en ”coffee table book”, det er den for lille til og ikke en ”pocket book”, det er den for stor til.

Bogens struktur

Det er en kort bog, hvor jeg i seks kapitler gennemgår, hvad det er for et sprog designbegrebet indeholder. Fra din egen håndskrift til Tom Fords frækkerier. I det syvende kapitel har jeg ikke kunne dy mig for at kommentere på designhistorien.

Der er mange indgange til at læse bogen. For udover selve brødteksten har jeg sammenstillet mange produkter i mine produktfotos til små tableauer. De ledsages af en billedtekst og en faktuel tekst, der angiver, hvad det er for ting, jeg afbilder. Så er det blot at google designere eller produkter for at få yderligere information. Tag ikke dansk wikipedia, brug den engelske, den er så meget mere udbygget.

Jeg håber, at du for udbytte af bogen.

Henrik Lund-Larsen

Jægersborg, januar 2011